Fakta og pleje af smykker

Cheap Vans Shoes

Refsgaard Smykker fremstilles i mit værksted i Bisserup nær Skælskør.

Det keramiske materiale er fint ben-porcelæn eller højtbrændt stentøj, med mine egne glasurer og farver.

Creoler (ringe) og stikkere er af forgyldt sterlingsølv.

Smykker med guld eller platin har et godt lag af bedste kvalitet 14 eller 22 karat.
Bedre kan det ikke gøres.

De keramiske materialer er meget slidstærke, men tåler naturligvis som alle smykker ikke hårdhændet behandling.

Porcelæns smykker kan rengøres med sulfovand eller andre almindelige rengøringsmidler. Til halskæder trukket på lædersnor skal man undgå stærke opløsningsmidler.

Alle Refgaard smykker er håndarbejde, og selvom jeg stræber efter at lave dem helt ens, kan mindre variationer ikke undgås, men jeg er omhyggelig med sorteringen. Alle smykker bliver brændt 3 eller 4 gange i specielle ovne.

Øreringene bliver leveret med både creoler og stikkere, hvor begge kan anvendes.

Det ser ofte godt ud hvis man f.eks. har en stjerne i det ene øre, og en måne i det andet.

I butikken i Bisserup har vi et stort udvalg af smykker, og andre ting fra værkstedet. Jeg forsøger at have et rimeligt antal af de seriefremstillede smykker på lager, men selvfølgelig kan der en sjælden gang være lidt ventetid.

God fornøjelse med dit nye smykke fra Refsgaard